Inden hjemrejsen – Obligatorisk indlæg

Dette indlæg skulle være lagt ind på bloggen inden min hjemrejse, men da jeg af forskellige grunde ikke nåede det, kommer det nu efter at jeg har været i Dk i en lille uges tid.

Det at jeg har den danske baggrund med i bagagen har præget meget af mit arbejde på Sao Mai. Alt det jeg så i starten på centret blev set med danske øjne, og ud fra hvad jeg kendte til og følte var det rigtige. Jeg har nu efter at havde været på centret i 5 måneder fået et helt andet syn på hverdagen på centret. I starten var det hele meget kaotisk og jeg følte mig ikke tilpas på centret. Jeg syntes det hele fungere meget barskt, og kunne ikke rigtig finde min egen rolle på stedet. Men efter et stykke tid og mange samtaler med min med studerende David, gik det bedre og bedre og jeg ved ikke om det er fordi at man får andre briller på når man har været der i så lang tid, men lige pludselig så jeg alle de positive ting som skete omkring mig på centret, og jeg kunne spore klar fremgang på stort set alle stuerne på etagen. Når jeg snakker om fremgang så kan det være små ting som at lærerne var begyndt at undervise i cirkler, eller at de havde en mere rolig tilgang til børnene, og det vigtigste af det hele så var de meget mere involverede med børnene. De sidste måneder lege og kastede lærerinderne rundt med børnene, som mig og David havde gjort de sidste 5 måneder.

Opholdet i Vietnam har påvirket mig utrolig meget, for det første er jeg dybt facineret over kulturen, naturen og menneskerne i Hanoi og Vietnam. Jeg havde inden rejsen aldrig oplevet fattigdom på nærmeste hold, som det har været tilfældet i Hanoi. Men selvom de ikke har særlig mange penge bor hele familien tæt og arbejder i døgndrift, så har de altid godt humør og masser af overskud. På centret arbejder de for det meste 5 dage om ugen ca 12 timer om dagen, og bliver oven idet kaldt indt til undervisning i weekenden, hvilket de ikke får løn for. (Alt dette for 350 kr om måneden). Jeg er dybt facineret over deres arbejdsmoral og deres tilgang til livet, som vi kunne lære meget af i Danmark.

Jeg har også oplevet at min tolerence terskel er blevet godt og grundig udvidet over de sidste 5 måneder. Vietnamesere har et andet forhold til tid, hvor 10 minutter hurtigt kan blive til 1 time. Her lærer man hurtigt at tage det med et smil og at man skal vente lidt, hvor man i Dk ville blive tosset med det samme. Det er generalt en ting som gennesyre landet, at man ikke skal blive utålmodig og begynde at beklage sig. Det virker ikke helt på Vietnameserne som bare ser uforståeligt på en.

 

Thailand

Vi landede i Bangkok for et par dage siden, og hvilken by. Er man til storcentre og ludere saa er det stedet for dig.. Aldrig i mit har set en saa hektisk by, det virker som om hele byen er et stort bordel, og at turisterne i stor grad er gamle fede europaeiske maend. Hyggeligt.. Vi har nu taget turen til Pattay som er en strandby 2 timers korsel fra Bangkok. Vi valgte denne by da vi ikke havde tid til at tage saa langt vaek fra Bangkok. Her ligger bordellerne ogsaa side om side, og de fede europaeere er ogsaa her. Den eneste forskel er bare at de fleste af pigerne er maend. Mange maend i thailand for lavet konskifte operationer for at tjene nogle penge. Paa trods af omstaendighederne hygger vi os da, og bruger det meste af tiden paa at slappe af paa stranden, og spise god mad om aftenen. Hotellet vi bor paa ligger i udkanten af byen og det tager ca 25 min at gaa ned til stranden. Der kore dog smaa busser hele tiden som koster 5 til 10 kr pr gang. Det er sindsygt varmt og de sidste dage i solen skal nydes til fulde… Vi tager tilbage til Bangkok om formiddagen D 1. Januar og derefter gaar turen til Danmark natten mellem D 2. og 3.

 

Farvel middag hos familen Viet

Da vi tager til Thailand om et par dage og ikke kommer retur til Hanoi ville Fam. Viet sige farvel. De inviterede os på Vietnamesisk mad i eget hus, og det var det lækreste måltid Vietnamesisk mad vi har fået hidtil. Virkelig lækkert. Der var levende rejer på bordet som man efter eget behag kunne kaste op i en gryde kogende olie. Ikke lige min smag men Naja og David var vilde med det. Resten af maden var dog super lækkert.

Mad med liv i..

 

5 måneder er gået

Da vi ankom til Sao Mai tog jeg et billede af et byggeri som foregik på nabogrunden. Dette for at se hvor hurtigt og effektivt de bygger i Vietnam. Nu er resultatet så kommet, og det er ikke imponerende.

1. August

21. December

 

Institutionens kultur

Det er vidt forskellige grupper som benytter sig af Sao Mai. Der er både børn fra meget velstillede familier og børn fra dårligt stillede familier. Forældrene betaler en slags pakke for deres børn. De kan f. eks vælge at få deres børn til talepædagog eller til motorisk udvikling, hvilket der er mange børn der har stor brug for. Der er også en svømmepøl som bliver brugt om sommeren, og her skal forældrene også betale ekstra. Det fungere dog sådan at de dårligst stillede familier har mulighed for at få nedsat forældrebetalingen i forhold til deres økonomi, samt ved at få folk til at sponsorere nogle penge til deres barn.

Politiske forhold på Sao Mai: Ved et personalemøde for et par måneder siden skulle Sao Mai stemme om hvilke af medarbejderne som skulle være repræsentanter til kommunistpartiet. Så der er vist ingen tvivl om i hvilken retning Sao Mai´s politiske status står.

På Sao Mai bliver der fejret mange højtider. Det er dog ikke altid lige sikkert at man får det af vide på forhånd, og derfor har vi nogle gange skulle blive på centret efter arbejde for at være med. Der er bla Børnenes dag, Kvindernes dag, lærerens dag, årlig festival for børnene, samt mange andre begivenheder som jeg ikke lige har fået med. Når der skal fejres noget bliver alle medarbejdere og børn samlet i mødesalen hvor der er underholdning. Vi har oplevet abe og hundeshow samt teater stykker og meget andet.

Forældrene bliver inviteret til forældre møde 2 gange om året, og her er det stort set det eneste tidspunkt hvor de får noget af vide om centeret. De afleverer og henter deres børn igennem et stålgitter hvor der sidder 2 medarbejdere og tager imod og aflevere børnene. De har stort set ikke nogen kontakt med børnene eller medarbejderne inde på centeret udover modtagelse og afleveringen ved gitteret.

Ved mig og Davids workshop prøvede vi at inddrage alle medarbejderne og få en faglig diskussion op at køre. Det har dog vist sig at være et større projekt end vi lige havde regnet med, idet at de stort set kun taler efter hvilket status de har i hierarkiet på centeret. Det bliver afstemt efter hvor lang tid man har arbejdet på centeret, og efter hvilket stilling man har. Der forgår dog meget som jeg ikke er klar over, og det vi ved om hvad der foregår indbyrdes mellem lærerinderne er meget overfladisk.

Dr. Lan som er lederen og stifteren af centeret har rigtig meget at skulle have sagt, og når hun er til stede og snakker så bliver der respektfuldt hørt efter. Hun bruger dog det meste af sin tid i møder, og kommer stort set ikke rundt på stuerne eller er med i dagligdagen på centeret.

 

Biograftur med middag til vores lærerinder på Sao Mai

Mig og David havde inviteret nogle af lærerinderne og 2 gange fuang fra caféen og kontoret i biffen. Vi havde aftalt at mødes 17.45 ved biografen, (filmen startede kl 18.00) men pigerne var lidt forsinkede (Vietnam tid) så vi gik glip af de første 10 min. Det gjorde dog ikke noget og alle pigerne syntes filmen var super god. Stardust hed den.. Bagefter tog vi på en italiensk restaurant hvor vi fik spagetti og pizza. Det var til store grin at maden røg ned. De fleste af dem havde aldrig smagt pizza før eller spist med kniv og gaffel.

 

Stort tillykke med fødselsdagen Mor

Kys og kram fra yndlingssønnen..

 

Travl dag med farvel til frivillige, julehygge og workshop

Dagen idag har været meget hektisk. For det første så kom der 2 nye frivillige som man lige skulle tage sig lidt af, dernæst skulle der siges farvel til de 3 forgående, og bagefter skulle vi hele centret rundt med gaver og julesange, for til sidst at slutte af med en workshop som mig og David skulle afholde.. Puhaa en lang dag..

Her er lidt billeder

 

Hverdag på Sao Mai

Vi har nu kun 2 uger tilbage på Sao Mai og hverdagen har for længst indfundet sig.

Her er et par videoklip fra dagens musikundervisning..

 

Årlig begivenhed i Hanoi for børn med nedsat fuktionsevne

Kl 7 søndag morgen efterlod jeg en sovende David på adressen Pho Ho Giam, for at begive mig ud til Sao Mai. Jeg havde fået afvide at der ville være transport til os alle fra centret til begivenheden ca 10 min derfra. Da jeg kom var der stor forvirring over at jeg skulle med, dem som havde inviteret mig med havde åbenbart glemt at fortælle det videre til de andre lærerinder.. Typisk Vietnam 🙂 Det hele lykkedes dog og jeg hoppede ind i en taxa med en masse af børnene fra centret som alle var meget vilde med at køre i taxa..